Shetlandsponyer

Besætning:

foxy

Sandfords Foxy kåret kl. 2A

20140510_163014

 

Tidligere Ponyer

 Hopper:

Solbakkegårdens Nana, S2016, kåret kl. 2A. Afgået fra besætning år 2013

cheeta

Sandfords Cheeta, Sh 0003901, kåret kl. 2A. Afgået fra besætning år 2013

Eges Nuggi kåret kl. 2B, afgået fra besætning år 2014

Cherry

Sandfords Cherry kåret kl. 2A, afgået 2014

Sandfords Honey kåret kl. 2A, afgået fra besætning år 2013

Sandfords Albina

Solgt i år 2015

 

Tidligere stutteri Hingst  (Solgt):

gizmo

Gizmo

Stutteriets avlshingst Sandfords Golden Gizmo, SH 610 SH står til avlsbenyttelse.  Tryk på billedet og se betingelser.


🙂 Lykken er 🙂

efter 16 års avlsarbejde af få sin egen hingst kåret i 1.kl. i eget navn

Gizmo havde været  i træning hos Mette Thorshøj og det var dejligt at se resultatet deraf. Desværre kunne vi ikke deltage i konkurrencen om æresmedaljen, da Gizmo endnu ikke havde bestået materialeprøven, grundet at jeg selv forsøgte at fremvise ham. Det gik mindre godt, da min kondition ikke var på toppen men mon ikke, at  han kommer stærkt igen næste gang.

Gizmo fik følgende bedømmelse i Fredericia d. 09-05-2009: 9-8-8-9-9 = 43   placering 1/8 ,  Kåret kl. 1x,    Mål 99 – 15.5

Så kom dagen hvor Gizmo med sit rare og lydhøre gemyt tog dagen med storm og indfriede alle mine håbefulde forventninger om ham. En stor tak til Mette Thorshøj, som har lagt megen tid og træning i Gizmo og ikke mindst fremviste ham flot.

Gizmo fik følgende bedømmelse i Ringsted d. 11-10-2009 for  lange liner: Temperament 9-9 = 9 , Præstation 8-8-9 = 8,3 ,  Fremvisning 9-9-9 = 9,    Total 26,3 point


Om Shetlandsponyen:

af Helle Therkelsen

Racens oprindelse:

Der er flere teorier om Shetlandsponyens oprindelse. En teori går på, at ponyen kom ned fra tundraen, og på denne måde endte på Shetlandsøerne, i istiden, da Nordsøen og Norskehavet var tilfrosset. Den efterfølgende isolation på øerne, samt den mindskede fødekilder, under vandringen mod Nord, kan være årsag til ponyernes vækstforringelse oprindelige størrelse på omkring 135 cm. En anden teori er baseret på de ponyer, der kan ses på stenaldermalerier i huler i f.eks. Dordogne og Altamira. Ifølge denne teori, var Shetlænderne de første heste af Equus-typen, der blev bragt til de britiske øer af mennesker, da en af de første folkevandringer netop kom fra området ved den Biscayiske Bugt. De første spor man har fundet af racen på Shetlandsøerne, daterer sig helt tilbage til 500 f.Kr. Racen har stort set ikke ændret sig siden. Der har kun været enkelte krydsningsforsøg, et af dem med, den nu uddøde, norske Lofoten pony, der for omkring 125 år siden blev indført af norske indvandrere. Racen er utroligt hårdfør og nøjsom som følge af det barske klima, der hersker over Shetlandsøerne. Den har gennem århundreder været brugt til utallige formål. Øboerne brugte den bl.a. til ride-, pak- og trækdyr. I midten af 1800-tallet var Shetlandsponyen desuden meget efterspurgt i de Nordengelske kulminer på grund af dens ringe størrelse, store styrke, udholdenhed og nøjsomhed.

I dag er Shetlandsponyen udbredt og elsket over hele verden, og kendt som den perfekte ridepony for mindre børn, kørepony for hele familien og selskabspony. Desuden er Shetlandsponyen verdens stærkeste hest i forhold til sin størrelse.

Avlsmål:

I Danmark har man valgt at opdele Shetlandsponyen i tre størrelser*): Mini, Medium og Standard. En 3 års eller yngre Shetlandspony må højst måle 102 cm i stang . For 4 års og ældre ponyer er den maximale højde 107 cm. Minishetlandsponyen må som 4 års eller ældre højst måle 86 cm i stang. Mediumshetlandsponyen må som 4 års eller ældre højst måle 95 cm i stang. Ser man bort fra mål gælder der de samme avlsmål for alle størrelser. Shetlandsponyen må have alle farver herunder brogede – men ikke plettede. Blå øjne/glasøje er uønskede. Dog kan en pony ikke afvises ved kåring udelukkende på grund af “forkert” øjenfarve.. Shetlandsponyen har et dobbelt hårlag om vinteren, som får regnen til at prelle af, og holde dens hud tør selv i det værste vejr. Derimod er sommerhårlaget kort og har en smuk silkeagtig glans. Man og hale er lang og fyldig, og hovskægget er silkeagtigt. Hovedet er lille, velbåret og velproportioneret. Ørerne er små, velrejste, bredt ansat og peger godt fremad. Panden er bred og næseborene er store og åbne. Forbenene skal være korrekt ansat med tilstrækkelig gode, flade knogler med en stærk overarm og en kort afbalanceret pibe samt fjedrende koder. Lårene er stærke og muskuløse med velformede haser. Hovene skal være stærke, runde og velformede. Bevægelsen bør være regelmæssig og fri med god indundergriben. En meget fremragende og væsentlig egenskab hos Shetlandsponyen er dens udstråling af vitalitet, udholdenhed og robusthed. *) Indtil 2005 var racen inddelt i to størrelser i Danmark: Miniature til og med 86 cm og Standard fra 87 cm og til og med 107 cm (målene galt voksne dyr på min. 4 år)


Hvorfor købe en registreret Shetlandspony:

Det er ikke nogen hemmelighed, at “Shetlandsponyer” på diverse hestemarkeder koster mindre end hos en seriøs avler. Når du køber en registreret Shetlandspony ligger der et stort avlsarbejde bag den pågældende pony, hvilket bevirker at omkostningerne ved at præstere en salgsklar pony bliver betydeligt højere end avl på tilfældige uregistrerede dyr. De registrerede Shetlandsponyer er avlet ud fra en vurdering af forældrenes afstamning, eksteriør, bevægelse, sundhed, brugsegenskaber og sidst men ikke mindst temperament Foruden at være en super god selskabshest er Shetlandsponyen desuden en alle tiders kørepony. Og sidst men ikke mindst den perfekte startpony for de mindre børn.

Avlsforeningen afholdt i sommeren 2000 et internationalt Shetlandsponytræf på Wilhelmsborg, hvor der foruden eksteriørbedømmelser også var konkurrencer i hestevognskørsel, dressur, ridebanespringning, steeplechase og agility med deltagelse af 450 Shetlandsponyer fra 11 lande. I rideklasserne alene var der 172 starter. Et lignende show blev afholdt i Norge i 2002, og 2004 i Belgien. Avlsforeningen afholder også løbende forskellige arrangementer rundt om i landet. Endvidere findes der også rundt om i landet “aktivitetsgrupper”, der arrangerer lokale arrangementer.

 

Registrerings- og køringsregler samt stambogsføring:

Gældende regler findes på avlsforeningens hjemmeside.