Ponyridning og ridning på islandsk hest

Plager dit barn dig om at få lov til at ride, så har du mulighed for hos os i Gyrstinge – på en uforpligtende måde –  at afprøve, om ridning er noget for dit barn.

I bestemmer selv tempoet.
Lej en træk pony – tag evt. madpakke med og få en god og dejlig oplevelse i naturen sammen.

Rutinerede børn har mulighed for selv at ride på ridebane. 

Alle voksne med børn med og uden  kendskab til ponyer, kan få en god oplevelse   i området ved Gyrstinge Sø. Der er mulighed for undervisning og ridning på bane.

Forældre og børn vil få hjælp og vejledning i håndtering af ponyer efter behov.
Barnet vil samtidigt få lært at omgås dyr herunder pleje og omsorg, samt blive lært i den grundliggende ridning. Ridning er i øvrigt med til at styrke motorikken og balance evnen.

Mit mål er at give familier med børn en god oplevelse sammen med ponyerne, samt skabe tryghed og tillid mellem ponyerne og børnene, der stille og roligt udvikler sig til små dygtige ryttere.

Husk en cykel- eller ridehjelm, eventuelt myggebalsam samt lidt proviant og drikkelse til dit barn.
jeg oplever ofte, at mindre børn bliver sultne eller tørstige undervejs.

Åbningstider:

i weekender, helligdage og skoleferier efter aftale

Børn fra 6 år forventes gerne at komme en halv time før til klargøring af ponyen.

Målgruppe:

Børn   i alderen 2 – 14 år til shetlandsponyerne max vægt 55 kg.

  Ridning på shetlandspony:

Leje af pony til træk tur med voksen eller selvstændig ridning 1 time

Pris kr. 150,00

Evt. leje af trækker/ undervisning

Tillæg kr. 100,00

Mulighed for part med forældreopbakning ved at ponyen kan håndteres selvstændigt.

 

Ridning på islandsk hest:

Målgruppen øvet/ rutineret ryttere  unge/voksne fra 15 år  max vægt 95 kg.

Ridning på bane med indlagt undervisning Kr. 250 pr. time.

Turridning   1 1/2  time kr. 350,-  For lettere øvet/ øvet islænder rytter max 2 ryttere.  Ved op til 4 ryttere kan laves en specielaftale for 2 + timers tur. Turridning lukket pt. pga. sygdom. Henvisning til Sandgaarden i Bjernede.

Tilmelding nødvendigt pr. gang.

Part tilbydes unge og voksne.  Børn der er startet på shetlændere her på stedet og har opbygget en god ridefærdighed og selv kan håndtere hesten har mulighed for at overgå til islændere  i en tidligere alder.

Pris Kr. 150,00 pr. uge  med mulighed for  1 – 3  gange ridning ved fast forud månedlig betaling efter antal søndage udregnet fra den sidste søndag i ugen. Dette indbefatter, at selvom, at der er en uge, hvor man ikke kommer, så der ikke fradrag.

Som part rytter er mulighederne mangfoldige.  Vi er et team af part rytter, der rider sammen i skoven, tager på ture  fx. Statsskoven, Sorø skovene, Dyrehaven, strandture, weekendture. Har man lyst til et klubstævne er der mulighed for det. Vi er medlemmer af Randver islænderklub , som er en meget aktiv klub med forskellige arrangementer.

Tilmelding til ture ud af huset, weekendophold, transport, skovkort mv. er for egen regning men samtidigt har man næsten sin egen hest for billige penge, og skal ikke tænke på opstaldning ,dyrlæge, smed mv.  Du har alle fornøjelserne sammen med et godt team. Dog høre til at alt er med respekt for dyr og mennesker samt er med til den almindelige  oprydning og fodring efter ridningen og kunne give en hjælpende hånd samt til tider være med til at holde rideudstyret pænt ved behandling med læderfedt. At man frivilligt kommer med godbidder og har lyst til at have sit eget udstyr fx grimme og sadel er man velkommen til det blot, at det lige bliver talt om, hvad der passer hesten.

Kontakt mig med SMS eller telefonisk på mobil. 23 24 74 25.

Mvh Ann